Benedikt af Nursia (ca. 480-560)

Benedikt rejste som ung mand til Rom for at studere. Her blev han skuffet over storbyens overfladiske liv og drog ud i øde egne syd for Rom for at søger Gud. Gregor d. store fortæller i sin biografi, at den unge mand levede alene i en klippehule, hvor han modnedes i det åndelige liv. Søgende sjæle kom til ham for at finde vejledning og efter 3 år i hulen grundlagde han flere klostre i området syd for Rom – til sidst det berømte på Monte Cassino. For klosterfolk er Benedikts livsforløb, vejen fra ørkenen og hulen op på bjerget, blevet et billede på det åndelige liv, der er som en vandring opad mod Gud, begyndende dog med et skridt nedad, til det skjulte liv i hulens ensomhed.  I klosteret på Monte Cassino forfattede Benedikt den regel, Benedikts Regel, som skulle blive grundlæggende for klosterlivet i Europa. Dens 72 kapitler giver anvisninger for, hvordan man lever i et fællesskab med det formål sammen at nærme sig Gud.