Benediktinerinderne

Benediktinerinderne i Vor Frue Kloster lever det klassiske benediktinske klosterliv efter Benedikts Regel i en fast rytme af bøn og arbejde. Vor Frue Kloster blev grundlagt på Åsebakken i 1942. I 1948 delte kommunitetet sig, og en gruppe søstre rejste til Brasilien, hvor de grundlagde et kloster i nærheden af Sao Paulo. På Åsebakken fortsatte det benediktinske liv, med udstrakt gæsteri og mange klosteraktiviteter, blandt andet et keramikværksted. Klosteret blev et samlingspunkt for danske katolikker også kendt og afholdt i lokalsamfundet. Da søstrenes antal omkring årtusindskiftet var faldende, kom der i 2006 hjælp det brasilianske kloster. 4 søstre rejste til Danmark og klosterlivet på Åsebakken kunne dermed opretholdes. Der er nu 9 søstre i Vor frue Kloster, de driver fortsat et gæstehus og mange mennesker kommer for at deltage i den daglige bøn og messe eller for at trække sig tilbage og være i bøn og stilhed nogle dage.

Motto: Ora et labora – “Bed og Arbejd.”​

www.vorfruekloster.dk

Benediktinerinderne af den hellige Lioba

Benediktinerinder af den hellige Lioba er et nyere skud på den gamle benediktinske stamme. Deres stifterinde arbejdede under 1. verdenskrig som Røde Korssygeplejerske på slagmarken. Hun så behovet for en orden, som både havde den klosterlige fordybelse i bøn og omsorg for krigsenker og deres børn. Den nye orden tog navn efter den hellige Lioba, som levede i Tyskland længe før de første klosterfolk kom til Danmark. På den tid var kvindeklostrene ikke så lukkede som de senere blev – og Liobasøstrene skulle efter den hellige Liobas forbillede leve i tæt samspil med befolkningen omkring. Sankt Lioba Kloster ligger på Frederiksberg ved siden af et plejehjem, som søstrene i mange år drev. Søstrene beder den traditionelle korbøn på latin og har et stort levende sogn omkring sig. De underviser små børn og konfirmander, besøger de syge, og bidrager med trosoplysning og undervisning hvor der er behov.

Motto: “Munk indadtil, apostel udadtil.”

Bethaniasøstrene

Bethaniasøstrenes orden er grundlagt i Polen i 1930. Navnet henviser til byen Bethania, hvor Jesus, iflg. evangelierne, besøgte Martha og Maria, som på hver sin måde gav sig selv til ham: Den ene ved at sørge for hans fornødenheder, den anden ved at lytte til hans ord. Bethania var også stedet hvor Jesus opholdt sig, da en kvinde kom til ham og salvede hans fødder med en meget kostbar olie. Bethaniasøtrene hjælper, i Frans af Assisis ånd, præsterne indenfor sjælesorgen med katekese, sakristi, liturgi og husholdning. De kom til Danmark i 1992 for at varetage repræsentative opgaver på det pavelige nuntiatur i Vedbæk. Siden 1994 har de arbejdet for biskop Czeslaw.

Motto: “Krist Konge leve for altid i vore hjerter.”

Birgittinerinderne

I 1995 kom Birgittasøstrene efter næsten 400 år tilbage til Danmark. Deres moderne kloster blev indviet i år 2006 og ligger kun få kilometer fra stedet hvor middelalderens Birgittakloster lå og den gamle klosterkirke stadig ligger – nu som Maribo Domkirke. Søstrene hører til den gren af Birgittas orden, som blev stiftet af Elisabeth Hesselblad i 1911. De lever et liv i bøn og tilbedelse, som beskrevet i Birgittas regel, men har ikke streng klausur. Søstrene driver et gæstehus, som mange benytter sig af, enten for at deltage i en retræte eller for alene at trække sig tilbage og være i bøn og stilhed. De er 7 søstre, som kommer fra hele verden.

Hl. Birgittas bøn: “Herre, vis mig den vej, du vil, at jeg skal gå og gør mig villig til at gå den.”

www.sanktbirgittakloster.dk

Sankt Hedvig Søstrene

Hedvig søstrene kom til Danmark i 1906 og grundlagde hurtigt huse i hele landet med børnehjem, spædbørnehjem, sygehuse og alderdomshjem. Ved Odense overtog de Dalum Kloster, som var grundlagt af benediktinere i middelalderen, men siden reformationen havde været på andre hænder. I alle de byer, hvor søstrene var, engagerede de sig i menighedsarbejdet og undervisning af især børn. Efter at antallet af søstre er faldet har søstrene nu afviklet de fleste af deres aktiviteter, men er stadig aktive ved Sankt Albani menighed i Odense.

Jesu Små Søstre

Jesu Små Søstre er grundlagt i Frankrig i 1939 af sr. Magdeleine, som, inspireret af Charles de Foucauld, var stærkt optaget af at leve kærligheden til Gud midt iblandt mennesker af alle slags. Ligesom Jesus i Nazaret levede beskedent i en ukendt by og i dagligdagens gøremål til stadighed søgte samværet med Gud, hans far, sådan ønsker Jesu Små Søstre at leve et enkelt liv i Guds nærvær blandt de mennesker, der nemt bliver overset i vores samfund. Bønnen er centrum i søstrenes liv og udgangspunkt for deres venskab med hinanden og menneskene omkring dem. På Vesterbro lever 4 søstre fra 4 forskellige lande og af forskellige generationer. To af dem er stadig på arbejdsmarkedet: En gør rent i ”De gamles by”, en anden arbejder på Mændenes Hjem, begge fuldtid. I Jylland bor 4 små søstre på en lille gård i Øm. De har levet af landbrug i mange år – i dag er alle pensionister. Også for dem er bøn og venskab med naboerne centrum i hverdagslivet.

Nøgleord: Betlehem og Nazaret.

Kærlighedens Missionærer

Kærlighedens missionærer er stiftet i 1950 af Moder Teresa, der som europæisk ordenssøster i Indien, samlede søstre omkring sig for at bringe kærlighed til de fattigeste af de fattigste i Calcutta. Hun var sig bevist, at hun ikke kunne afhjælpe al den materielle nød, men hun kunne minde de lidende mennesker om deres værdighed, ved at vise dem kærlighed – med små ting, et ord et kærtegn, et stykke brød.  De kom til Danmark i 1996 og flyttede i 2000 ind i Sigurdsgade på Nørrebro i København. Der hengiver de sig til bøn og tilbedelse og derfra går de ud to for at besøge de syge og gøre små tjenester for mennesker i nød. De kan ugens 6 dage servere et måltid mad for ensomme og fattige. Ved deres krucifiks står over alt i verden, hvor de er, ordene ”Jeg tørster” – og minder søstrene om deres opgave: at bringe sjæle til Jesus, som tørster efter dem.

Maria Immaculata Søstrene

Maria Immaculata søstrenes orden er stiftet i Polen i 1850 af en lægmand, Edmund Bojanowski, som afbrød sine teologiske studier for at gøre sit til at afhjælpe den store nød, der herskede i Polen på det tidspunkt. Han oprettede læsestuer og børnehaver og da koleraepidemien brød ud, engagerede han sig i nødhjælp og gik fra hus til hus for at bringe mad og medicin. Han ønskede at grundlægge en orden for kvinder, som under jomfru Marias beskyttelse kunne hjælpe de fattige og nødlidende. Ordenen bredte sig hurtigt, men Immakulata søstrene kom først til Danmark i 1971, hvor de i over 50 år har arbejdet med børneundervisning og ældrepleje i Odense og i København. De er nu 6 søstre, tæt knyttet til menigheden ved Sankt Annæ kirke på Amager.

Motto: ”Til Guds større forherligelse og jomfru Marias ære.”

Sankt Elisabeth Søstrene

Sankt Elisabteh søstrene begyndte deres arbejde i Tyskland i 1842, som svar på den sociale nød. De plejede de syge i deres egne hjem og mange kvinder tilsluttede sig hurtigt. I 1950 opnåede de kirkelig anerkendelse af deres orden, som de stillede under den hellige Elisabeths beskyttelse. Elisabethsøstrene kom til Danmark i 1895. De grundlagde hospitaler og arbejdede i stort tal som sygeplejersker, skolelærere og pædagoger. De bor nu ikke langt fra et af deres gamle hospitaler, Sankt Elisabeth hospital, som nu fungerer som sundhedscenter under Københavns Kommune. Søstrene følger tæt menigheden ved Sankt Annæ Kirke på amager.

Motto: “Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste søskende, har I gjort mod mig” (Matt 25:40).

www.sktelisabeth.dk

Sankt Josefs Karmel

I 1999 kom de første karmelitternonner til Danmark. De kom fra Sverige og byggede et moderne kloster i Nordsjælland, hvor de i dag 11 er søstre, som lever et kontemplativt liv på klosterets område. Deres hverdag er indrettet for at skabe de bedste muligheder for det personlige møde med Gud, et liv i stilhed og frigjorthed fra verden. Den katolske kirkes fælles bøn ”Tidebønnen” strukturerer dagen med 7 bønstider. Derudover har de hver dag 2 timers stille bøn.

Citat: ”En karmelitternonnes liv er som en adventstid og ligner den tid hvor jomfru Maria bar Jesu liv skjult i sig, i venten på at måtte give ham til verden.” Elisabeth af treenigheden.

www.karmel.dk

Sankt Joseph Søstrene

Sankt Joseph Søstrene kom – som de første søstre efter at vi havde fået religionsfrihed tilbage i Danmark –  i 1856 og gav ordenslivet i Danmark en forrygende ny begyndelse med grundlæggelse af hospitaler og skoler i hele landet. Da de var flest var de over 500 søstre. Nu driver Sankt Joseph Søstrene et retrætecenter i Nordsjælland, hvor de tilbyder kurser med ignatianske retræter, både individuelt vejledte retræter og kontemplative retræter samt retræter med meditativ dans. Stedet tilbyder travle mennesker muligheden for at være i stilhed og fordybe sig i troen og Gudsforholdet. Søstrene lever i et interkulturelt fællesskab, som tegn på den enhed i mangfoldighed, som de er kaldede til at vidne om. I respekt for skaberværket lever de enkelt og med omtanke.

Motto: ”At finde Gud i alle ting.”

www.sanktjosephsoestrene.dk

Søstrene af Det dyrebare Blod

Søstrene af Det dyrebare Blod er en orden stiftet af en benediktinermunk, Frans Pfanner, som i 1886 rejste til Sydafrika sammen med sine franske brødre for at grundlægge et kontemplativt kloster. De levede i bøn og stilhed, men Frans Pfanner blev klar over, at der var brug for hænder og hjerte til at give sygepleje og undervisning og han fik hjælp af Europa, hvorfra de første søstre kom. De var klædet i rødt, som tegn på Jesu offer for verdens lidelse. Den røde farve er nu bevaret i den snor søstrene hver bærer et kors i. Søstrene arbejder i hele verden, hvor mennesker lider nød – åndelig eller materiel. De første søstre af det dyrebare blod kom til Bornholm 1 1916 og hjalp til med at opbygge en katolsk menighed. Fra 1965 var deres kloster i Birkerød et vigtigt katolsk centrum. hvor søstrene ved siden af kloster og kapel drev plejehjem og børnehave.  Nu hvor tilgangen til klosterlivet er faldet, har de bygget et mindre kloster i Holte. Med udgangspunkt i bønnen hjælper de mennesker i nød, underviser og udfører kirkeligt arbejde.

Motto: ”Hvis ingen går, går jeg.”

www.cps-kloster-holte.dk