Charles de Foucauld (1858-1916)

Charles de Foucauld var som ung officer i fransk Nordafrika og langt fra Kirken og et religiøst liv. Efter tiden i militæret rejste han i Marokko og mødte her et troende Islam, der greb ham dybt. Tilbage i Frankrig gennemlevede han en konversion og søgte herefter et liv, helt overgivet til Gud. Ad mange veje førte hans søgen ham tilbage til Algeriet, hvor han drømte om at danne et nyt ordenssamfund, der skulle forkynde evangeliet  ikke med ord, men i et liv levet  efter dette evangelium, i fattigdom blandt samfundets  mindste, de udstødte og marginaliserede og med en særlig kærlighed til brødrene af Islam. Han ville være ‘alverdens bror’ uden forskel. Først efter hans død blev hans tanker til virkelighed i to nye ordenssamfund, Jesu små brødre og Jesu små søstre. Bror Charles’ er  en  inspiration for mange, som tilegner sig den bøn, der er kernen i det liv, han levede,  bønnen om helt og fuldt at lægge sit liv i Gud Fars hænder:

Fader,
Jeg overgiver mig til dig,
Gør med mig, hvad du vil.
Hvad du end gør med mig,
Takker jeg dig.
Jeg er rede til alt,
Jeg går ind til alt.
Måtte blot din vilje ske med mig
Og med alle dine skabninger,
Så ønsker jeg intet andet, min Gud.
Jeg lægger mit liv i Dine hænder,
Jeg giver dig det, min Gud,
Med alt mit hjertes kærlighed,
fordi jeg elsker dig,
og fordi kærligheden
gør det til et behov for mig
at give mig selv,
at overgive mig i dine hænder
uden forbehold,
i uendelig tillid,
fordi du er min Far.