Solsangen

Allerhøjeste, almægtige, gode Herre,
Din er al Ære, Lov og Pris og al Velsignelse,
Dig alene, du Højeste, tilkommer de,
og intet Menneske er værdig at nævne dig!

Lovet være du, Herre, med alle dine Skabninger,
især Hr Broder SoI,
som skaber Dag, og du oplyser os ved ham,
og han er skøn og strålende med stor Glans,
på dig, du Højeste, er han et Billede!

Lovet være du, Herre, for Søster Måne og Stjernerne,
på Himlen har du skabt dem, klare og kostelige og skønne.

Lovet være du, Herre, for Broder Vind
og for Luften og Skyerne og godt Vejr og al Slags Vejr,
hvorved du opholder alle dine Skabninger.

Lovet være du, Herre, for Søster Vand,
hvilken er såre nyttig og ydmyg og kostelig og kysk.

Lovet være du, Herre, for Broder Ild,
ved hvem du oplyser Natten,
og han er skøn og liflig og kraftig og stærk.

Lovet være du, Herre, for vor Søster, Moder Jord,
som opholder os og bærer os
og frembringer alskens Frugter og farvede Blomster og Græs.

Lover og priser Herren og takker ham
og tjener ham i stor Ydmyghed.

Lovet være du, Herre, for alle dem,
som af Kærlighed til dig tilgiver deres Fjender
og udholder Skrøbelighed og Trængsel;
salige de, der i Fred holder ud til det Sidste,
thi du, Allerhøjeste, vil give dem den evige Krone!

Lovet være du, Herre, for vor Søster den legemlige Død,
som ingen levende kan undfly.
Ve dem, der dør i Dødssynd.
Salige de, som har virket din allerhelligste Vilje,
thi dem kan den anden Død ikke gøre noget Ondt!

Frans af Assisi