Teresa af Calcutta (1910-1996)

Moder Teresa blev født i det nuværende Nordmakedonien og indtrådte som 18 – årig i Loretosøstrenes missionsorden og blev sendt til Indien, hvor hun i næsten 20 var engageret i ordenens skolearbejde. I 1946 midt i en togrejse blev hun uafrystelig overbevist om ‘et kald i kaldet’ til at tage sig af de fattigste blandt fattige. Det var så stærk en oplevelse, at hun var klar over, athvis hun ikke fulgte den,  ville det være det samme som at bryde med troen. I 1950 blev ‘Kærlighedens Missionærer’ til. De begyndte arbejdet i Calcuttas slum blandt hjemløse, syge, døende, de fattigste, de mest sultne. Fra Indien bredte Kærlighedens Missionærer sig ud over verden, anerkendt af store internationale organisationer, hvilket bragte  Moder Teresa Nobels fredspris i 1979. Med sit arbejde kom Moder Teresa til at stå som et tegn på det, der er understreget siden andet Vatikankoncil: Kirkens forkærlighed for fattige, at det ligger i dens væsen at være en fattig Kirke for fattige. For sit eget vedkommende har  moder Teresa beskrevet for sin åndelige vejleder, at hun i alle årene selv levede i et ‘troens mørke’ , hvor Gud ikke var der, og bøn prellede af som på en mur. Hun bliver dermed et levende billede på den, der ikke forlader kærligheden og kærlighedens gerninger, uanset hvordan der ser ud i ens eget indre.